Efterisolering
Er dit hus ordentlig efterisoleret?
Det kan være en god idé at tjekke ens isolering af huset efter i sømmene. Rigtig mange danskere er ikke klar over, at de fyrer for gråspurvene – med mindre man bor i et hus, der i forvejen har et meget lavt varmeforbrug, så er der stor risiko for, at rigtig meget af varmen siver ud gennem væggene.
En god investering
Hos Kronjysk Multiservice sørger vi for, at huse omkring Randers, Viborg og Djursland er ordentligt isolerede. I mange tilfælde kan udgiften være tjent hjem på et eller to år, fordi besparelsen på varmeregningen kan være så betragtelig. Samtidig gør du også miljøet en tjeneste ved at skære ned på energiforbruget.
Mange forskellige typer efterisolering
Gennem en professionel vurdering af dit hus tager vi i fællesskab med dig en beslutning om, hvor det kan betale sig at efterisolere. Det kan for eksempel være:
– Efterisolering af ydervægge
– Efterisolering af gulve
– Efterisolering af loft
– Efterisolering af kælder
Omfugning
Hos Kronjysk Totalisolering og Murerfirma kan vi desuden tilbyde omfugning af dit hus. Hvis du bestiller en omfugning af hele huset, får du en gratis hulmursisolering eller efterisolering med i købet. På den måde er du sikret en sikker værdistigning af dit hus, og det ser 10-15 år nyere ud.
Derudover laver vi også facaderenovering som for eksempel pudsning, vandskuring og malerarbejde.
Få lappet hullerne
Den største skurk, når det kommer til spild af varme, er revner, huller, sprækker og utætheder i dit hus. Helt op til 30 procent af varmen kan sive ud gennem disse utætheder, og det er derfor meget vigtigt at være sikker på, at dit hus er tæt.
Men forsøg aldrig selv at lappe utætheder og revner. Nogle huller i bygningen er afgørende for husets konstruktion, og det skal der en professionel til at vurdere.
Kontakt os på telefon 20 44 83 85, hvis vi skal komme ud og kigge på dit hus. Vi holder til i Randers, men kører gerne til Viborg, Djursland og omegn.
Læs også omkring hulmursisolering og loftisolering.